|
19. januar 2007
Danskerne er de forbrugere i Europa der er mindst tilbøjelige til at udskifte traditionelt tilberedt mad med færdigretter. En Undersøgelse foretaget af ACNielsen i 41 lande, der omfatter 23.000 respondenter, viser at færdigretter oftest anvendes i forbindelse med aftensmåltidet - både på regionalt plan som for Danmark specifikt. Kun 17 procent af de danske forbrugere svarer, at de som regel køber færdigretter til aftensmad – dog svarer 73 procent at de engang imellem køber færdigretter til aftensmad. Sammenlignet svarer 46 procent af de norske forbrugere, at de som regel køber færdigretter - denne tendens gør sig gældende for 51 procent af de hollandske forbrugere.
Danskerne er ikke så meget for at udskifte deres frokost med en færdigret. Blot 4 procent svarede, at de som regel spiser en færdigret til frokost – derimod svarede 54 procent at de en gang imellem benyttede sig af denne mulighed. Sverige ligger i top3 over dem, der oftest spiser færdigretter til frokost.
Hele 91 procent af de danske forbrugere svarer, at de aldrig spiser færdigretter til morgenmad. Denne tendens er stik modsat i Frankrig og Schweiz hvor henholdsvis 91 procent og 76 procent svarer at de sædvanligvis benytter sig af færdigretter til morgenmad.
Det mest almindelige sted at indkøbe sine færdigretter er i supermarkedet – hele 42 procent, på europæisk plan, svarer at de gerne køber deres færdigretter i supermarkedet.
Når færdigretten, trods alt, vælges er den primære årsag mangel på tid til at lave et traditionelt tilberedt måltid. Danmark er det land i Europa hvor flest forbrugere mener, at de ikke har tid til at lave et traditionelt tilberedt måltid – efterfulgt af Norge.
”Undersøgelsen viser at der ikke er den største efterspørgsel på færdigretter på det danske marked – men samtidig kan vi også se at danskerne mener at det kan være et problem at have tid til at lave et traditionelt tilberedt måltid. Denne kombination indikerer at der ligger et uudnyttet potentiale indenfor dette marked. Hvis dette potentiale skal indløses er der brug for at kvaliteten kommer i højsædet så færdigretten ikke længere betragtes som en nødløsning, men i stedet som et spændende alternativ”, udtaler Ivar Michaelsen, Adm. Dir., ACNielsen.
ACNielsen’s definition af færdigretter: Færdigretter defineres som frossen eller frisk, varm eller kold, fuldt ud tilberedte måltider der købes i en forretning og indtages andet steds. Færdigretter er ikke det samme som fast food eller take-away, og det er ikke konserves.
Om Undersøgelsen
ACNielsen’s Globale Online Survey to gange årligt og er den største af sin slags. Vietnam og de Baltiske lande er netop føjet til denne runde af undersøgelsen, der er blevet foretaget i de første uger af juni 2006. Argentina, Chile, Brasilien og UAE er ikke medtaget i denne undersøgelsesrunde.
Om ACNielsen
ACNielsen – en Nielsen virksomhed – er verdens ledende leverandør af markedsinformationer. Vi tilbyder services i mere end 100 lande og foretager målinger og analyser af udviklingen på det lokale og globale marked.
Tilbage til toppen
|