Danmark
  Søg
Startside Virksomheden Løsninger Nyheder Events Karriere Trends & Insights
 
 
Nyheder    >    Juni 2011
Cremet Marmelade fra Den Gamle Fabrik vinder
børnenes hjerter – og Årets Lancering

Juni 2011, København:

Endelig en marmelade uden hele bær – lige efter børnenes smag. Den Gamle Fabrik har fundet opskriften på en populær marmelade til de små forbrugere, og dette har resulteret i, at Nielsen har kåret den cremede marmelade som den bedste produktlancering i dagligvarehandelen i år 2010.

Kåringen fandt sted på DLF - Dagligvareleverandørernes årlige netværkstræf på Sørup Herregaard den 16. juni.

Fire produkter deltog i opløbet
AMO Koldhævede Boller, Maggi Juicy Chicken og Tuborg Lime var sammen med den Cremede Marmelade også nominerede til Årets Lancering i 2010. Alle fire produkter har haft en flot lancering på markedet i 2010. Men ud fra kriterierne om flottest markedsandel i en voksende kategori løb marmeladen af med prisen.

Hvorfor Den Gamle Fabriks Cremet Marmelade?
Den cremede marmelade har siden sin lancering i sensommeren 2010 opnået en flot markedsandel, og samtidig er marmelade-kategorien vokset med 1,5% i forhold til tilsvarende periode året før. Dette er en imponerende præstation, især taget i betragtning at marmelade-kategorien er en stor kategori med en årlig omsætning på mere end 400 mio. kr. (det seneste rullende år).

Præmien til Den Gamle Fabrik
På Dagligvareleverandørernes Netværkstræf den 16. juni modtog Anders Spodsberg på vegne af Den Gamle Fabrik en præmie fra Nielsen i form af gavekort til et Sortiment & Out of Stock studie. Sammen med gavekortet vandt Den Gamle Fabrik naturligvis også æren af at komme med i listen af de stærke mærkevarer, som gennem årene har vundet prisen.

 


Tilbage til toppen


Send denne side pr. e-mail



 



Pressemeddelelse i pdf


© The Nielsen Company Safe Harbor Policy    Fortrolighedspolitik     Vilkår for anvendelse     Hjælp     Kontakt